Maykers bliver udfaset fra årsskiftet, og derfor vil vi gerne takke alle forhandlere og landmænd for brug af platformen, siden vi lancerede den i sommeren 2020. Du kan fortsat handle på Maykers t/m den 31. december, samt kontakte vores forhandlere efter lukkedatoen for eventuelle spørgsmål eller reklamationer.
Udfasningen sker som et led i en strategisk indsats, hvor Kramp slår de digitale handelsplatforme Maykers og kramp.com sammen. Som en vigtig del af online-løsningen hos Kramp Group vil Kramp videreføre de vigtigste elementer fra Maykers til kramp.com. Maykers.dk lukker derfor ned for handler fra årsskiftet, hvorfor du ikke længere kan handle via Maykers.com efter den 31/12 2024.
På Maykers har forskellige forhandlere kunne sælge deres produkter på samme online platform. Integrationen af Maykers i Kramp.com vil betyde, at vores forhandlere ikke længere kan sælge deres varer på Maykers.
For fortsat at handle hos disse forhandlere henviser vi til hver enkelt forhandlers webshop via oversigten herunder. For alle andre forhandlere kan du finde deres information via dette link.
Kontakt kundeservice
Har du spørgsmål som ikke besvares under vores FAQ? Eller har du tidligere afmeldt emails fra Maykers og derfor måske ikke modtaget information om udfasningen? Kontakt nemt vores kunderservice via linket herunder.
På kramp.com får du adgang til markedets stærkeste løsning – med fokus på et stort sortiment, hurtig og sikker levering, samt ekspertise i verdensklasse! Med vores mere end 150 lokale Kramp forhandlere, har du altid en lokal partner nær dig.
Med Kramp i ryggen får du følgende fordele:
Hvad der startede som en mindre virksomhed i 1974 med 12 orner, er nu vækstet til en stor virksomhed, med en besætning på 2.000 orner og en markedsandel på ca. 40% af ornesæd-salget i Danmark. Sortimentet dækker over alt lige fra tøj og værnemidler, olie, værkstedsudstyr, stald og husdyrs produkter som staldinventar, fodertilskud, og produkter rettet specifikt til svine og kvæg besætninger. Alt sammen en del af den samlede daglige drift.
Med over 50 års erfaring inden for salg af landbrugsforsyninger har vi stor ekspertise, når det gælder landbrugsprodukter og -services. Med høj personlig kundeservice og hurtig levering har vi altid den enkelt kunde i fokus.
ACO FUNKI A/S leverer staldinventar af høj kvalitet til griseproducenter verden over. Vi tilbyder et komplet udvalg af produkter til nye eller eksisterende gårde, herunder farestier, inventar til søer, orner, smågrise og slagtegrise, tør- og vådfodringssystemer, gulve, vandsystemer, komponenter og meget mere. Vi fokuserer på teknologier, der har til formål at reducere foderspild og give de bedst mulige forhold for dyrene.
ACO FUNKI i dag er en stabil virksomhed med medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Polen, og Kina. Vi blev i 2004 en del af den verdensomspændende tyske ACO koncern med 5.400 medarbejdere på verdensplan.
Grønning Smede- og Maskinforretning er autoriseret forhandlere af Massey Ferguson, Krone, JF Stolle og vores eget mærke I-Grind. Udover salg af landbrugsmaskiner, leverer vi også service af landbrugsmaskiner. Vores medarbejdere kan rykke ud i marken og klare reparationerne der, da vi råder over tre servicebiler og en lastbil, som er udrustet til alle situationer.
På værkstedet laves alle typer af smedearbejde, fremstilling af bygningsbeslag og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner, hydraulikslanger, dæk montering og meget meget mere. Alt arbejdet bliver udført af vores personale, der jævnligt bliver efteruddannet inden for den seneste teknologi.
Sivertsen A/S er en del af en større koncern med Øbakke A/S og Øbakke Vest A/S. Sivertsen A/S er beliggende i Roskilde og Åkirkeby på Bornholm (kun landbrug og entreprenør). Herfra sælges hovedsageligt professionelle maskiner til professionelle brugere.
Vores produkt program spænder fra de største maskiner på markedet indenfor landbrug, kommuner, have-park, boligselskaber, anlægsgartnere og entreprenører med både salg og servicering til det mindste håndværktøj du har brug for. Vi har i Roskilde en velassorteret butik med alt fra professionelt værktøj, olie/smøremidler, lygter, højtryksrensere, småmaskiner til arbejdstøj.
Unitron a/s er en privatejet – og uafhængig dansk virksomhed og har været leverandør til landbruget i mere end 30 år. Gennem årene har Unitron fået sammensat et bredt og godt sortiment af kvalitetsprodukter – og alle medarbejdere har stor erfaring og er specialuddannede for at kunne vejlede og rådgive kunder på den helt rigtige måde. Alt sammen for at skabe nye og større værdier hos deres kunder.
Unitron a/s sætter værdien af en kvalitetstyring særdeles højt. Både når det gælder vores produkter og den måde Unitron a/s arbejder på. Derfor har de valgt at lade sig certificere under ISO 22000 standarden.
Sydgros er en dansk familieejet grossist virksomhed beliggende i Sønderjylland. Vi har siden 2001 leveret Heste & Landbrugsartikler engros. På adressen har vi et Showroom, hvor vi kan fremvise mange af vores produkter. Vi leverer produkter fra de bedste brands til den kvalitetsbevidste, men også til den prisbevidste rytter.
Vores brands kan købes hos fysiske danske butikker i hele landet. Vi henviser gerne til nærmeste forhandler.